Søren Christensen

Søren Christensen 47 år. Selvstændig. Far til 4 - og stiller op for Liberal Alliance til kommunalvalget 2025. Jeg har hele mit voksne liv været engageret i frivilligt arbejde, foreningsliv, lokale projekter, bestyrelser og udvalg.

Det har givet mig en solid forståelse for både lokale behov og politiske processer – og for hvor vigtig samarbejde og reel handling er. Jeg har fundet mit politiske ståsted i Liberal Alliance. De liberale værdier – frihed, ansvar og plads til forskellighed – ligger dybt i mig.


Jeg tror på en naturlig, vedvarende udvikling af vores samfund. En udvikling, vi skal møde med optimisme og vilje til forandring.

Jeg hader “plejer”, når det bruges som det eneste argument, for ikke at ændre og forbedre. Forandring kræver mod – og jeg stiller op for at bidrage med netop det.


Politikersnak og luftige visioner uden konkrete løsninger må ikke belønnes med en stemme. Derfor får du fra mig ikke kun idéer – men også realistiske og gennemarbejdede konkrete forslag til, hvordan vi når i mål. Jeg ønsker din stemme – og jeg tager den ikke for givet.


Du vil opleve, at mine og Liberal Alliances visioner følges op af handling. Sammen kan vi sikre en kommune i vækst og balance – med den velfærd, vi ønsker og du fortjener. Jeg ser frem til at præsentere mine politiske visioner i den kommende tid.