JA TAK til...
...frivilligt engagement og borgerdrevne initiativer
...gode og enkle rammer for kultur og fritid
...et rigt forenings-, fritids- og kulturliv
..stærkt, frit og frivilligt foreningsliv
NEJ TAK til...
...kommunalt drevet kultur og fritid
...skatteyderbetalt branding i millionklassen
...prestigeprojekter og kulturfrås

Kultur og fritid er borgernes frirum, og det skal det blive ved med at være. Det er her, vi samles, skaber, udtrykker os og finder fællesskab. Et levende og mangfoldigt kultur- og fritidsliv er en stor del af sammenhængskraften i samfundet. Men det skal vokse nedefra, ikke styres oppefra. Initiativet skal komme fra borgerne, foreninger og det lokale engagement. Derfor ønsker vi, at kommunen understøtter, men ikke driver det lokale kultur- og fritidsliv. Derfor bør offentlig støtte have klare afgrænsninger og incitamenter til økonomisk bæredygtighed og lokal deltagelse.
Foreningslivet i Struer Kommune er en af vores styrker, netop fordi det bygger på frivillighed, fællesskab og frihed. Det trives bedst, når kommunen ikke detailstyrer, men i stedet skaber enkle rammer, adgang til faciliteter og færre bureaukratiske benspænd. Mulighederne for fritidsinteresser spænder bredt i vores kommune og er et samlingspunkt for mange. Derfor er det vigtigt, at vi skaber gode rammer for et bredt og inkluderende foreningsliv.
Kulturpolitikken skal skabe bedre vilkår for, at kunst og kultur kan berige hverdagen, men samtidig skal projekterne arbejde hen imod en økonomisk bæredygtighed, der frigør projekterne fra permanent offentlig støtte. Vi ønsker at understøtte borgerdrevne kulturprojekter. Offentlig støtte bør gives via tidsbegrænsede puljer med klare kriterier. Projekter skal dokumentere lokal interesse for eksempel gennem brugerbetaling, partnerskaber eller idékonkurrencer.
Vi ønsker et fritids- og kulturliv der drives af mennesker - ikke af politikere. Kommunens rolle er at muliggøre og lette vejen for lokale kræfter, ikke at tage styringen. Kun sådan får vi et kulturliv der er levende, ansvarligt og forankret i borgernes ønsker.
21. august 2025
Kulturfrås forklædt som biodiversitet
01. juli 2024
Kommunal branding er spild af penge
04. december 2023
Bureaukrati og gebyrligheder i foreningslivet
15. juli 2022
Giv kulturen tilbage til folket!
26. oktober 2021