Kort om borgerinddragelse

JA TAK til...

...transparente politiske processer

...video-streaming og arkiv fra byrådsmøderne

...borger-spørgsmål til byrådsmøderne

...tidlig borgerinvolvering i vigtige beslutninger

...mulighed for borgerforslag

...åbenhed om økonomien i kommunale projekter

...et årligt budgetseminar for borgerne

NEJ TAK til...

...pseudo-høringer

...pludselige spareøvelser

...lokumsaftaler bag røgslør af mørklægning

Borgerinddragelse

Politik vedrører alle borgere, og derfor skal beslutningsprocessen være så åben og involverende som mulig. Derfor ønsker vi i Liberal Alliance at tilbyde borgerne live-streaming og videoarkiv fra byrådsmøderne - ligesom mere end 70 andre kommuner allerede har det! Vi mener også det vil være sundt at starte alle byrådsmøder med op til 30 minutters borger-spørgsmål.

Tillid til politikerne trives bedst, når man ved hvad politikerne mener.


Borgerne skal involveres tidligt i store beslutninger. Ingen er tjent med sene pseudo-høringer, som kommer efter forvaltningen har investeret sig i en løsning, og hvor høringssvarene alligevel ignoreres. Én af fordelene ved at være en lille kommune bør være at kommunen formår at informere og inddrage borgerne når nye projekter et på programmet! 


Derfor skal der også være fuld åbenhed om økonomien i store projekter som fx Stævnen. Så vi løbende kan følge med og sikre at følge-udgifterne ikke stikker af.


Og derfor ønsker vi også at der udarbejdes nogle principper for, hvornår en skole er levedygtig, så vi aldrig skal gentage den pludselige debat om skolestrukturen. Så vigtige beslutninger må aldrig laves med under et års varsel, idet der skal være tid til at lave arbejdet grundigt, gå i dialog med de lokale, og sikre muligheden for at lave alternative planer og tiltag.


Kun med ordentlighed, grundighed og transparente politiske processer kan vi genoprette tilliden til de folkevalgte. Det gælder overfor borgerne, og det gælder indbyrdes imellem politikerne.